10 Molto moderato («Lyse lette virakskyer»)

Lyse lette virakskyer driver imot hvelvet lag i lag, strengelek og orgeltoner runden er den sæle Olsokdag. Solen stiger, bleke kjerter bryter imot rutens røde guld. Tusen brudte, bange hjerter længter imot nåden underfuld. Så skrider erkebispen i høikoret ind, og hostien, Guds dyre brød, han hæver. Det gnittrer og det spiller i martyrkongens skrin, og folkeskaren bøier sig og bæver. Og gjennem syke lemmer da går det som et støt, og gjennem såre sjæle da rister nåden søt, og t